Bestil tolk

For kontakt via telefon, video eller sms - se under 'kontakt'. Vi vil derefter hurtigst muligt vende tilbage om vi kan påtage os opgaven.

Det anbefales at bestille tolk i så god tid som muligt. Bestilling skal dog ske senest onsdag kl. 15, i ugen før tolkningen skal finde sted. Opstår der behov for brug af tolk efter denne frist, gør vi vores bedste for at dække opgaven, hvilket ofte lykkes. Hospital- og lægetolkninger kan dog bestilles med kortere frist.

Det kræver stor koncentration at tolke. Derfor er der opgaver, som ikke kan løses forsvarligt af kun én tolk. Der kræves typisk to tolke ved foredrag, konferencer, universitetstolkninger samt fremmedsprogstolkninger. Desuden kan det være en fordel at bestille to tolke hvis opgaven strækker sig over flere timer og man gerne vil undgå et tolkeskift midt i tolkeforløbet. De samme tolke må dog max. tolke 6 timer (incl. 15 min. pause for hver time samt 30 min. pause efter max 3 timers tolkning).